Liggende kvinde

Fedtsugning – Liposuction

Introduktion

Mange kvinder og mænd vælger hvert år at få foretage fedtsugning (liposuction) af generende fedtdepoter med det formål at skabe en bedre kropskontur. 
De kvinder og mænd, som vil have mest gavn af fedtsugning er slanke eller forholdsvise slanke med veldefinerede fedtdepoter og med en elastisk hud. Således kan fedtsugning ikke betragtes som en slankekur. For kvinders vedkommende drejer det sig specielt om fedtdepoter lokaliseret til mave, flanker, inder – og ydresiden af lårene, omkring knæene og under hagen. For mænds vedkommende drejer det sig specielt om fedtdepoter lokaliseret til mave, flanker, bryst og under hagen. 
Ved fedtsugning eller liposuction kan man ved hjælp af tynde liposuctionkanyler eller rør suge fedt ud fra udvalgte områder igennem små åbninger i huden.

Forundersøgelse

Har du truffet en beslutning om at få foretaget en fedtsugning eller ønsker du blot at høre mere om operationen og de muligheder du har, kan du bestil tid til en samtale med speciallægen i plastikkirurgi. Her kan du fremkomme med dine ønsker og forventninger til resultatet og sammen med kirurgen afstemme disse med de muligheder, der foreligger. Alle forholdene omkring operationen vil blive gennemgået i detaljer. Det er vigtigt at du oplyser lægen om evt. brug af medicin eller om du ryger. Du skal have en (1) uges betænkningstid efter modtagelse af mundtlig information (i hht Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om Kosmetisk Behandling). Først efter udløbet af betænkningstiden, kan du give dit tilsagn til operation.

Forholdsregler før operationen

Du har selv et stort medansvar for at operationen bliver vellykket. Det er en kendsgerning at rygning påvirker sårheling og er man storryger påvirkes også evnen til at bekæmpe betændelsestilstande. Andre faktorer, som indtagelse af fiskeolier, levertran, medicin som indeholder acetylsalicylsyre (f.eks. hjertemagnyl), E-vitamin, Q10, visse typer naturmedicin og gigtmedicin øger risikoen for blødning efter operationen. Derfor:


  • undgå rygning i en periode på mindst 8 uger før - og 2 uger efter operationen

  • undgå E-vitamin, Q10 i mindst 3 uger før – og 1 uge efter operationen
  • undgå fiskeolie og levertran i mindst 3 mdr. før – og 1 uge efter operationen

  • undgå gigtmedicin (eks. Ipren, Ibuprofen, Brufen, Felden, Diclon, Diclofenac, Confortid, Celebra), medicin som indeholder acetylsalicylsyre og naturmedicin 3 uger før – og 1 uge efter operationen med mindre andet er aftalt med lægen.

På operationsdagen

Skal du møde fastende på det angivne tidspunkt, hvis operationen skal foregå i fuldbedøvelse. Dette betyder at

  • 
der ikke må indtages mad og væske i mindst 6 timer før mødetidspunktet dog må du drikke vand, saftevand og te (ikke mælkeprodukter eller kaffe) i op til 2 timer før mødetidspunktet

  • der ikke må ryges i mindst 6 timer før mødetidspunktet

  • der må tages vanlig medicin, efter aftale med narkoselægen, med én mundfuld vand

Læs mere om fuldbedøvelse her.

Operationen - fedtsugningen

Operationen, når der er tale om større eller flere områder, foregår som regel i fuldbedøvelse og varer ca. 1 – 2 timer. Efter operationen vil du blive udstyret med en form for stram bandage enten i form af et mavebælte eller bukser, afhængigt af, hvilket – og hvor mange områder der er blevet suget.

Komplikationer

Ligesom ved alle andre kirurgiske indgreb, kan der opstå komplikationer i tilslutning til operationen. Risikoen for komplikationer ved fedtsugning er meget små. De komplikationer, der kan opstå er


I tilslutning til operationen

  • efterblødning (blodansamling)
  • betændelse i operationsarret eller i de områder, der er suget
  • følelsesforstyrrelser omkring det sugede område
  • blodprop i ben

På længere sigt

  • vedvarende følelsesforstyrrelser
  • mindre uregelmæssigheder i huden og underhuden
  • folder og løshed af huden, specielt hos ældre

De fleste af disse komplikationer svinder eller kan behandles og har sjældent indflydelse på det endelige resultat. I få tilfælde kan det blive nødvendigt med lidt efterfølgende korrektion i de sugede områder.

Efter operationen

Såfremt indgrebet har foregået i lokal bedøvelse, kan du komme hjem efter en kortere observations-periode på hospitalet med smertestillende medicin og yderligere instrukser i, hvordan du skal forholde dig efterfølgende. Du kan ikke selv køre bil hjem. Du vil få navn og telefonnummer på vores vagthavende kirurg og du er altid velkommen til at ringe.


Har du været i fuldbedøvelse, vil du blive kontrolleret/overvåget efter operationen på opvågningsafsnittet og vores sygeplejersker vil sikre at du får den nødvendige smertestillende medicin. Du bliver udskrevet til hjemmet samme dag med smertestillende medicin og yderligere instrukser i, hvordan du tage den smertestillende medicin de efterfølgende dage. Du kan ikke selv køre bil hjem og skal under hjemtransporten og den første nat være sammen med en ansvarlig voksen person. Du vil få navn og telefonnummer på vores vagthavende kirurg og du er altid velkommen til at ringe.


Den stramme bandage (f.eks. stramme bukser eller mavebælte) skal du bruge konstant i 3 uger. Dog må du fjerne bandagen i forbindelse med badning tidligst efter 4 dage.
 Du kan være hævet i de sugede områder i en kortere eller længere periode, men for de flestes vedkommende er det meste af hævelsen som regel væk efter ca. 6 uger men kan i sjældne tilfælde vare i flere måneder. Derfor skal man ikke vurderer det endelige kosmetisk resultat før der er gået 6 mdr. 

Sygemelding

Efter operationen, vil de fleste kunne genoptage deres arbejde efter ca. 1 uge. Har du et fysisk krævende arbejde, må der regnes med en sygeperiode på 2-4 uger. Det er meget vigtigt du begynder at bevæge dig så hurtigt som muligt efter operationen, hvor imod mere krævende motion og sports, skal du afholde dig fra de første ca. 4 uger.

Kontrol

Du skal komme til kontrol 10 – 14 dage efter operationen til trådfjernelse og/eller arkontrol. Herudover, skal du komme til afsluttende kontrol efter ca. 6 måneder.

Effekten af fedtsugningen i de sugede områder er livsvarig ved stabil vægt, dog vil man med tiden, som alle andre, opleve slaphed i vævet som følge af alder og tyngdekraft. 

Corona-19 opdatering

”Klinikken er nu åben som sædvanligt for alle behandlinger, henvist af sygesikringen. Læs mere her

”Henstilling til borgere om at undgå smittespredning, læs mere her