Modermærker på ryg

Hudtumorer og ar

Modermærker, gammelmandsvorter, hudkræft, modermærkekræft

Der findes mange forskellige hudtumorer:- nogle af de mest almindelige, der ses i lægepraksis er:- forskellige typer af modermærker (nævi), gammelmandsvorter (seborroiske keratoser), og basalcellekræft eller den "godartede" form for hudkræft (basocellulære karcinomer). I mere sjældne tilfælde ses også modermærkekræft (maligne melanomer) og pladecellekræft (planocellulære karcinomer). Læger med erfaring indenfor hudens tumorer, kan ofte afgøre klinisk, om det drejer sig om en godartet - eller en ondartet hudtumor. Førstnævnte godartede elementer kan genere på forskellig vis og kan derfor kræve behandling, som oftest består i fjernelse af elementet. Har man mistanke om at elementet er ondartet, skal dette naturligvis fjernes til undersøgelse hurtigst muligt. Hvis der er usikkerhed om en diagnose, skal der altid tages en vævsprøve eller fjernelse af elementet helt.

Du kan læse mere om hudens tumorer på Sundhed.dk og Kræftens Bekæmpelses hjemmesider.

Fedtknuder, talgknuder

Fedtknuder (lipomer) og talgknuder (ateromer eller cystis epidermalis), hører også til de af hudens tumorer, der ofte ses i lægepraksis. Disse elementer findes i mange størrelser og kan antage groteske dimensioner, og kan give gener i form af tryk hhv. tryk og infektioner. Man skal være opmærksom på at lipomer og ateromer i sjældne tilfælde kan være ondartede (maligne).

Du kan læse mere om andre af hudens tumorer på Sundhed.dk´s hjemmeside.

Kontakt en læge hvis:

der sker ændringer i et modermærke eller i en knude

  • i størrelse,
  • i form
  • i farve
  • i afgrænsning
  • ved kløe
  • ved blødning
  • ved sår, der ikke vil hele

Vær opmærksom på, at hudkræft også kan opstå i helt nytilkomne elementer - søg altid læge, hvis du er i tvivl.

Ar, bindevævsknuder, hypertrofiske ar og keloider

Ar kan man også sige hører til hudens tumorer og udvikler sig efter gennemgående snit/skader på huden. Sår - også operationssår - kan hele på en uhensigtsmæssig måde og resultere i, alt fra små bindevævsknuder (dermatofibromer), over hypertrofiske ar (kraftige, hævede, røde, kløende ar) til keloider, der består af store tumormasser af arvæv (fibrøst bindevæv). 

Du kan læse mere om uhensigtsmæssige ar på Sundhed.dk.

 

Modermærke       Basalcellekarcinom       Suspekt modermærke       Hypertrofisk ar

Foto: Godartet modermærke, basalcellekræft, suspekt modermærke, der bør undersøges og et hypertrofisk ar.

 

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 6016 3035.

Corona-19 opdatering

”Klinikken er nu åben som sædvanligt for alle behandlinger, henvist af sygesikringen. Læs mere her

”Henstilling til borgere om at undgå smittespredning, læs mere her