shutterstock 57039544

Botox Behandling – Rynkebehandling

Introduktion

Med tiden ændres linierne i ansigtet, dels som følge af at vævet mister sin volumen og elasticitet, dels som følge af langvarig hyperaktivitet i ansigtets muskulatur. Resultatet bliver at ansigtets stukturer som mundvige, kinder og øjenbryn hænger mere og mere og vi kan få lidt uheldig ansigtsudtryk som bekymringsrynker i panden og vredesrynker mellem øjenbrynene.

Man taler således om 2 typer linier/rynker:

Dynamiske linier/rynker, dels

  • som følge af langvarig hyperaktivitet i ansigtets muskulatur 
  • panderynker
  • bekymrings- ellers vredesrynker over næsen og
  • smilerynkerne ved øjnene – kragefødder (crow´s feet))

dels

Statiske linier/rynker,

  • som skyldes at vævet mister sin volumen og elasticitet 
  • indfaldne kinder
  • kindfolder (naso-labaialfold)
  • nedadvendte mundvige
  • manglende læbemarkering og læbefylde
  • kæbelinier eller marionetterynker
  • rynker omkring munden (kysse – eller rygerynker)
  • fordybning over hagen

De dynamiske rynker egner sig fortrinsvis til Botoxbehandling, de statiske til fillerbehandling. 

Hvis de dynamiske rynker har været tilstede i mange år, kan rynkerne/folderne vedblive med at være tilstede, selv i hvile, hvorfor de således bliver mere statiske af natur. Ofte vil der være en blanding af dynamiske – og statiske rynker, hvorfor en kombineret Botox- fillerbehandling kan være en mulighed. Ønsker du en mere radikal ændring af dine (statiske) rynker, kan andre behandlingsformer komme på tale – f.eks. ansigtsløft (face lift) og øjenbrynsløft (brow lift).

Flere og flere kvinder og mænd henvender sig med henblik på Botox- og fillerbehandling med det formål at reducere uskønne rynker og dermed tegn på ældning. Botox indsprøjtninger er den hurtigst voksende ikke-kirurgiske kosmetiske procedure på verdensplan. Ved Botoxbehandling opnås en blødgøring af rynkerne men ikke nødvendigvis en fuldstændig fjernelse af ansigtsudtrykkets linjer.

Botox

Botox har været anvendt til rynkebehandling siden begyndelsen af 1990's og ingen alvorlige bivirkninger er blevet dokumenteret.

Botox er et protein kompleks deriveret fra en bakterie kaldet Clostridium botulinum – det såkaldte botulinumtoksin A. Når stoffet sprøjtes ind i musklen, virker det ved at blokere nerveimpulser, som midlertidigt lammer de muskler, der forårsager rynker og derved får dem til at slappe mere af. Dette resulterer i en glattere overliggende hud. Efter behandlingen, kan man se en markant forbedring for de moderat til svære rynkers vedkommende, indenfor to til tre dage. Den fulde virkning af Botox indsprøjtninger kan ses efter 5-7 dage men i nogle tilfælde kan bedring spores i op til 1 måned. Resultaterne kan variere mellem forskellige personer, afhængigt af hvor udtalt rynkerne er. Resultaterne holder fra tre til seks måneder, hvorefter forholdene gradvist vender tilbage til den oprindelige tilstand.

Forundersøgelse

Har du truffet en beslutning om at få foretaget Botox indsprøjtning eller ønsker du blot at høre mere om proceduren og de muligheder du har, kan du bestil tid til en samtale med speciallægen i plastikkirurgi. Her kan du fremkomme med dine ønsker og forventninger til resultatet. Alle forholdene omkring proceduren vil blive gennemgået i detaljer. Du opfordres til at tage en bisidder med til konsultationen. Du skal have 2 dages betænkningstid efter modtagelse af mundtlig information (i hht Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om Kosmetisk Behandling). Først efter udløbet af betænkningstiden, kan du give dit tilsagn til operation.  

Hvem egner sig til proceduren

Botox er godkendt til behandling af raske personer i alderen 18 – 65 år.

Botox behandling bør ikke anvendes

  • til gravide og ammende kvinder
  • når der er betændelsestilstande i de områder, der skal behandles
  • når, der er allergi overfor Botox eller indholdsstofferne
  • hvis, man er i behandling med visse typer medicin, deriblandt visse antibiotika
  • hvis, man lider af nerve- eller muskelsygdomme

Botoxbehandling - mand

Behandlingen

Brug af Aspirin og andre anti-inflammatoriske medikamenter (f.eks, ibuprofen, ipren, diclon mm) bør stoppes 2-3 uger før behandlingsstart

  • Man møder på hospitalet på det anviste tidspunkt
  • Man skal ikke være fastende
  • Man må ikke anvende make-up
  • Lægen tager billeder af dit ansigt i forskellige situationer og planlægger, hvor og hvor meget Botox, der skal anvendes
  • Botox bliver indsprøjtet med en meget tynd nål. Normalt er det ikke nødvendigt med bedøvelse
  • Indgrebet varer 10-30 min.

Efter behandlingen, kan du gå hjem. Det er tilrådeligt at man hviler sig i 2-4 timer, dog uden at ligge ned. Derefter kan du genoptage normal aktivitet. Du må ikke gnide på de behandlede områder

Du kan opleve nogle bivirkninger i umiddelbar tilslutning til behandlingen, såsom hovedpine, hævelse og rødme samt blå mærker af de behandlede områder. Disse gener varer kun få dage. 

Bivirkninger

De bivirkninger, der eventuelt opstår, er som regel milde, ikke behandlingskrævende og indtræder en til to dage efter afsluttet behandling og kan vare op til seks måneder, men i aftagende grad da effekten af Botox forsvinder i løbet af seks måneder.

De mest almindelige bivirkninger er:

  • kvalme
  • influenza-lignende symptomer
  • luftvejsinfektion
  • hængende pande og øjenlåg
  • hovedpine 

Hvor længe holder virkningen af Botox?

Botoxinjektioner medfører en reduktion af de dynamiske rynker. Man efterstræber ikke fuldstændig fjernelse af rynkerne, da dette virker unaturligt. Effekten indtræder ret hurtigt - i nogle tilfælde, kan man se en effekt med det samme – men som regel ses en effekt indenfor nogle få dage og fuld effekt efter ca. 1 uge. Virkningen af Botox aftager gradvist i løbet af 3-6 mdr., hvorfor behandlingen kan gentages hver 4-6 måned. Der er en tendens til at jo længere tid man har været i behandling med Botox, jo længere tid kan der gå mellem hver behandling.  Behandlingsinter-vallerne skal overholdes, for at undgå risistensudvikling.

Corona-19 opdatering

”Klinikken er nu åben som sædvanligt for alle behandlinger, henvist af sygesikringen. Læs mere her

”Henstilling til borgere om at undgå smittespredning, læs mere her