900x300-smilende moden kvinde

Autolog Filler

Introduktion

Autolog Filler - eller fedttransplantation er en procedure, der er karakteriseret ved at man fjerner en persons eget fedt fra et område og re-implantatere det et sted, hvor der er behov for mere fylde. Fedtet bliver typisk “høstet” fra (hentet fra) områder som maven, lår eller baller, og sprøjtes ind i et andet område, som har behov for mere fylde - såsom indslunkne kinder, dybe furer mellem næse og mundvinkel, omkring øjenlågene og i læberne. Autolog filler kan også anvendes til balle- og brystforstørrelser/korrektioner. Fordelen ved brug af eget væv, er at resultatet er varigt, når man har opnået det ønskede resultat, i modsætning til andre fillere, hvor behandlingen skal gentages ca. hver 6. mdr. Dertil er der meget få bivirkninger og ingen risiko for allergiske reaktioner.

Operationen

Operationsområderne forberedes - der lægges lokalbedøvelse, fra området, hvor fedtet skal "høstes". Selve indgrebet foregår ved at plastikkirurgen trækker fedt ud fra donorstedet med en sprøjte på en tynd nål/kanyle. Væske fjernes fra det høstede fedt og sprøjtes ind, det sted der er brug for mere fylde. Den nye karforsyning, der udvikles, muliggør overlevelsen af det overførte fedt. Denne procedure kan gentages, indtil den ønskede korrektion er opnået, og kan kombineres med andre kirurgiske procedurer for forbedre resultatet.

Forundersøgelse

Operationen og det forventede efterforløb, vil blive gennemgået i detaljer. Der bliver spurgt indtil dit helbred generelt. Det er vigtigt at oplyse, om du får medicin eller ryger. Du opfordres til at medbringe en bisidder. Du skal have 1 uges betænkningstid efter modtagelse af skriftlig og mundtlig information (i hht Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om Kosmetisk Behandling). Først efter udløbet af betænkningstiden, kan du give dit tilsagn til operation.

Forholdsregler før operationen

Såvidt muligt:

  • Undgå rygning i en periode på mindst 8 uger før - og 2 uger efter operationen
  • Undgå E-vitamin, Q10 i mindst 3 uger før – og 1 uge efter operationen
  • Undgå fiskeolie og levertran i mindst 3 mdr. før – og 1 uge efter operationen
  • Undgå gigtmedicin (eks. Ipren, Ibuprofen, Brufen, Felden, Diclon, Diclofenac, Confortid, Celebra), medicin som indeholder acetylsalicylsyre og naturmedicin 3 uger før – og 1 uge efter operationen, med mindre andet er aftalt med lægen.

På operationsdagen

Du skal ikke være fastende, men spis kun et let måltid før operationen.

Operationen

Operationen foregår i lokal bedøvelse og varer ca. 2 timer.

Bivirkninger/Komplikationer

Ofte kan man opleve hævelse og ubehag, ømhed, rødme og blå mærker på de behandlede områder - dette fortager sig i løbet af 2-7 dage. Selvom der sjældent opstår komplikationer, kan der en sjælent gang imellem komme betændelse og blødning i vævet. Knudrede partier i underhuden, udjævnes som regel efter nogle uger.

Efter operationen

Du kan komme hjem efter en kortere observationsperiode på klinikken med smertestillende medicin og yderligere instrukser i, hvordan du skal forholde dig efterfølgende. Du kan ikke selv køre bil hjem. Du vil få navn og telefonnummer på vores vagthavende læge og du er altid velkommen til at ringe.

Resultatet

Ved operationen opnår man udglatning af rynker omkring øjne og mund/næse, man kan opnå mere fylde af kinder og læber mm. En mindre del af det transplanterede fedt kan forsvinde indenfor de første 14 dage, men det kirurgiske resultat herefter er varigt - dog kan det kosmetiske udtryk ændres med tiden eller ved vægtændringer.

Sygemelding

Efter operationen, vil de fleste kunne genoptage deres arbejde efter 1-2 dage. Har du et fysisk krævende arbejde, må der regnes med en sygeperiode på ca. 7 dage.

Sport

Frarådes i ca. 2 uger.

Kontrol

Du skal komme til kontrol 7 dage efter operationen til trådfjernelse. Herudover, tilbydes du afsluttende kontrol ca. 3-6 måneder efter sidste autolog fedttransplantation.

Corona-19 opdatering

”Klinikken er nu åben som sædvanligt for alle behandlinger, henvist af sygesikringen. Læs mere her

”Henstilling til borgere om at undgå smittespredning, læs mere her